Artikler

Overvejelserne inden anskaffelse af swimmingpool

 

Har du langt om længe fundet frem til din drømmepool, børnene er ellevilde og badetøjet er næsten allerede fundet frem?

Så er det nu udgravningen skal finde sted og du skal nu i gang med, at gøre klar til selve leveringsdagen i alle ser frem til. Drejer det sig om en stålpool til 15.000,- eller en PP-Pool til 120.000,- er den grundlæggende startfase den samme og derfor også de overvejelser du bør tage dig op til leveringsdagen.

Vi har her listet de vigtigste overvejelser op.

  • Placeringen af poolen
  • Byggeforordninger (Lokalplaner)
  • Grundvand ved nedgravet pool
  • Fundament udgravning til swimmingpoolen
  • Placering af teknikrummet

Placeringen

Placeringen af din swimmingpool er noget af det vigtigste. Det giver sig selv at nok de færreste har lyst til at gå ud i forhaven, hvor naboer og biler suser forbi for at nyde sin swimmingpool, derfor bør du tænke placering ind fra start.

Ønsker du poolen så tæt på huset som muligt, anbefales der, at du holder poolen mindst 2 meter fra bygningsmure, da det kan skade både sokkel og mur at grave for tæt på. Samtidig bør du også tænke på naboen. For ja, der kan faktisk være særlige regner ift. Placering af swimmingpool tæt på din nabo (Dette kommer vi tilbage til om et øjeblik) I er sikkert gode venner i dag, men ingen ved hvad der kan ske, hvis du en dag skulle glemme at invitere ham over til poolparty og misundelsen skulle ramme ham.

Samtidig kan det være en bedre løsning at placere poolen i læ og i en vinkel, så man er sikret privatliv både fra naboer og fra vejen. Man skulle jo nødig blive overrendt af naboer der gerne vil nyde godt af din nyindkøbte swimmingpool – Nogle gange skal man også have lidt privatlig En eventuel vindmur er en klar fordel. Både for privatlivets skyld men faktisk også for temperaturen på poolen. 80% af varmetabet kommer nemlig fra vandspejlet og har man et vindstille hjørne, vil dette kunne hjælpe en smule i den rigtige retning.

Swimmingpoolen bør desuden placeres i den del af haven, hvor der er mest sol. (endnu en mulighed for at spare penge på opvarmning) Bassinet bør ikke placeres i nærheden af træer. Det vil spare dig for rigtig meget rengøring hvilket du vil blive meget glad for efterfølgende.
Vindretningen skal primært være mod skimmeren.

 

Tænk disse ind ift. placering:

  • Privatliv
  • Vind
  • Sol
  • Min. 2m fra bygningsmurer

Du har nu fundet frem til den helt rigtige placering til din swimmingpool, så er det videre til næste skridt i dine overvejelser.

 

Byggeforordninger (Lokalplaner)

Byggeforordninger er det vi normalvis kender som lokalplaner i de forskellige kommuner og kan variere meget fra by til by.

Det er derfor vigtigt du tager kontakt til de lokale byggemyndigheder, før du påbegynder dit poolprojekt i haven. Det kan nemlig blive en om kostelig affære ikke at lave dette stykke arbejde inden!

 

Fundament udgravning til swimmingpoolen

Jordbunden under poolen bør vurderes af en sagkyndig, hvis der er mistanke om forurening. Dette kan nemlig ende med en ekstra udgift hvis du får en entreprenør til at udgrave for dig.

Tal evt. med dit netværk, måske kender en i din omgangskreds en landmand eller en rideskole, der hellere end gerne vil tager imod dit jord for at få fyld et hul op på deres mark. På den måde slår i 2 fluer med et smæk og du spare en betydelig del af udgravningsbudgettet.

Alternativt kan det være en ide at slå sig sammen med nogle gode venner og byde på en arbejdsweekend med fuld forplejning for deres indsats. Det er gratis at dumpe jorden på lossepladsen som privat person og det kræver blot 2-3 trailere og en håndfuld gode venner.

Grundvand ved nedgravet pool

Kontrollér altid for grundvand, der hvor du overvejer at placere din swimmingpool. Dette gøres bedst og billigst med en skovl og de bare næver. (hansker bør dog anvendes) Lad hullet stå til dagen efter. Læg gerne en plade over hullet, hvis der er optræk til regn. Der bør ikke være vand i hullet dagen efter.

Er der alligevel, bør du tænke dræn ind i entreprenørarbejdet. Informere derfor håndværkeret herom ved den første samtale i har omkring projektet. Det kan nemlig skade din pool senere hen.

Ønsker du selv at bygge din swimmingpool er det derfor vigtigt du nu tænker dette ind i dit projekt fra start.

Betonfundament

Swimmingpoolen må ikke mures op på opfyldningsjord der ikke er komprimeret.
Hvis swimmingpoolen opføres på en skråning, anbefales det at en sagkyndig foretager en vurdering af grunden.

Her ser du et eksempel på dybden af udgravningen til fundamentet.
Swimmingpoolen monteres normalt, så den flugter med jordoverfladen eller lidt højere så den passer til den ønskede terrasse. Der skal foretages følgende beregning (beregningseksempel: komplet montering af pool)

Grus: 20cm. Betondæk: 20cm. Poolhøjde: 150cm. Sten til bassinkant: 5cm.
Fundament udgravningens dybde= 195cm.

Hvis der er mulighed for at spildevand eller overfladevand løber ned i swimmingpoolen, skal bassinkanten være over det endelige belægningsniveau for at undgå unødvendig forurening af vandet i swimmingpoolen. Udgravningen skal være ca.1meter større end din swimmingpools udvendige mål for at gøre plads til monteringen af rør m.m. For at undgå senere jordarbejde omkring swimmingpoolen kan du allerede nu gøre overvejelserne omkring et solvarmeanlæg, varmepumpe eller en helt tredje løsning til opvarmning af poolen.

 

Placering af teknikrummet

Før byggearbejdet begynder, skal der opmærkes. Der skal tages hensyn til de udvendige mål og teknikummets placering. Den samlede størrelse kan herved bedre vurderes.
Du skal være opmærksom på, at de angivne dimensioner altid er indvendige mål (f.eks. indvendigt mål 800 x 400 = udvendigt mål 850 x 450).

Teknikrummet kan placeres i et tilstødende skur, garage eller sågår i en nedgravet dertilbygget kasse der gør det muligt at gemme det helt væk – Dette er også med til at dæmpe summen fra pumpen, når denne arbejder. Filteranlægget til svømmebassinet, skal helst monteres i et teknikrum i direkte tilknytning til bassinet. Filterlægget må ikke anbringes over vandniveauet i poolen. Det er også vigtigt, at teknikrummet har tilstrækkeligt dræn / kloak i tilfælde af oversvømmelse ved en utæthed.
Ydermere skal teknikrummet skal være ventileret.
Teknikrummets størrelse bør dimensioneres, så pumpe og sandfiltre m.m. kan vedligeholdes og tilses løbende uden problemer.